NY ROMAN – af Henrik Strube
Ny bog: Cirkusdepressionen – udkommet 10. december 2020
af Thomas Vilhelm: GERHARD GÆHR OG DEN SILENDE KNÆSTRØMPE – STRUBE I STORFORM I NY BOG!
“Musiker, sangskriver og forfatter Henrik Strube har samlet en række stærkt latterfremkaldende historier, mange har moret sig over, da de i sin tid blev bragt på Facebook, og for nyligt udgivet dem i bogform under den noget tvetydige titel ‘Cirkusdepressionen’ – men velvalgt, da afstanden mellem melankoli, tungsind og løssluppen humor ofte kan vise sig at være ganske kort.
Der er vist blevet tilføjet nogle flere epistler til denne selvudgivelse med hjælp fra Forlaget Underskoven omkring det praktiske arbejde, et projekt som må hilses velkomment i alvorlige pandemiramte krisetider, da et gnækkende grumt grin er den rette kur mod kollektiv ‘Coronatristhed’.
I ‘Cirkusdepressionen’ formår Henrik Strube at skabe sit eget surrealistiske univers, hvor han som navngiven jeg-fortæller lister ind og ud af de satirisk løsslupne løjer, der hovedsageligt udspiller sig i og omkring indre Østerbro og navnlig Nordre Frihavnsgadekvarteret, hvor et spraglet persongalleri af forrykte fantaster, stille eksistenser og dem in between huserer.
Irma, øko, spelt og babyalarmer må her vige for gakkede gangarter, mildest talt utilsigtede hændelser, værtshusmiljø, slag i hovedhøjde med en hestepærefyldt knæstrømpe og andre farceagtige tiltag iscenesat af en skribent, hvis mere alvorlige sider er kendt af dem, der følger hans øvrige kunstneriske virke.
Henrik Strubes tekstsamling og ‘tosserier’ med deres kærligt karske blik for de skæve sider af den menneskelige eksistens anbefales varmt og især, når kontrol, restriktioner og medieomtalt pessimisme på daglig basis udfordrer vores mentale velbefindende.
Så send den gode Strube en hilsen for at erhverve dig et eksemplar med signatur og giv hans Easterbronx tales en chance ikke kun om søndagen.”
Køb et eksempler ved at skrive en besked til henrikstrube@icloud.com eller køb bogen på forlaget: https://butik.underskoven.dk/cirkus-depressionen.html5
Koncert med Henrik Strube i din dagligstue.
En ægte og levende oplevelse helt tæt på, hvor der både lyttes stille og grines højt.
Nyd en intim aften eller eftermiddag med dine venner, familie, kolleger og naboer.
Kontakt mig på telefon 20 48 24 81 eller mail henrikstrube@icloud.com
Musikeren, som du kender fra Røde Mor og Henrik Strube Band spiller nu sine smukke, vedkommende i din have eller dagligstue, pakket ind i historier og fortællekunst fra tilværelsens mest absurde og grinagtige sider.
En ægte og levende oplevelse helt tæt på, hvor der både lyttes stille og grines højt. Nyd en intim og dejlig aften med venner, familie, kolleger, netværk eller naboer (min. 25 pers., med mindre andet aftales).
Sådan foregår koncerten
Du inviterer gæsterne, og stiller din have, stue, gildesal, samtalekøkken, eller hvor du nu plads, til rådighed. Og så kan du ellers byde dine gæster velkommen til en ægte og nærværende musikalsk oplevelse.
Vi kan aftale en pris for koncerten, eller du kan afholde arrangementet som koncert med entré, som jeg får min betaling fra.
Begge muligheder giver et prisleje, som alle kan være med til.
Jeg medbringer
Musikken og stemmen, historier og fortællekunst, tilpasset lyd– og lysanlæg til at skabe en ægte koncertstemning.
Hvad siger publikum:
“Tak for en fuldstændig fantastisk, poetisk og fortryllende aften!”
“Henrik Strube gav en følsom og bevægende koncertoplevelse – godt krydret med underholdende hverdagsanekdoter fra et liv med musik, kærlighed og kriser. Det var underholdning som rørte alle i et bredt publikum i alderen 25-75.”
Kontakt
t: 20 482 481