Henrik Strube holder foredrag om tilblivelsen af sin succesfulde roman, Violinbyggeren, (Lindhardt & Ringhof) og fortæller om skriveprocessen, samtalerne og møderne med virkelighedens violinbygger, besøgene i fængslet, mødet med andre kriminelle, research og samtaler hos politi og – selvfølgelig – i violinbyggerfaget. Forsoning og tilgivelse er et gennemgående tema i bogen.

“Visse handlinger er så endegyldige, at de ikke kan genoprettes. Men man kan arbejde på at skabe noget, der er så positivt, så smukt og værdifuldt, at det giver andre glæde og skønhed og dermed bliver en mere positiv modvægt i livsregnskabet,” fortæller Henrik Strube.

Det er det, drabsmanden, hovedpersonen i min romanen forsøger. Han dedikerer sin livstidsdom til et projekt, der ligner en Sisifosopgave: At bygge en violin, nøjagtigt efter Stradivaris mål. Uden at have hverken håndværksmæssige – eller musikalske forudsætninger – overhovedet! Og det lykkedes ham at skabe et instrument, så godt, med så smuk en tone, at en professionel symfonimusiker valgte at spille på det. Violinbygning i et fængsel, illegalt og skjult, gør opgaven til en langvarig, næsten umulig proces, fuld af prøvelser.

Men i romanen bliver dette møjsommelige og tålmodighedskrævende arbejde til drabsmandens soning og mulige redning fra at gå menneskeligt til grunde.

Foredraget afsluttes med en minikoncert af Henrik Strube. Yderlig info: 20 482 481

Ved foredraget medbringer Henrik Strube den violin, som violinbyggeren fremstillede i Horsens- og Vridsløselille Statsfængsel, og som forfatteren købte af ham. (foto: Ulrik Jantzen)

Ikke-navngivet